Fløng-Hedehusene Frimærkeklub

Lidt om klubben

Fløng Hedehusene Frimærkeklub FHF blev startet den 20. september 1976 af seks frimærkesamlere i Fløng Hedehusene området. Det var det samme år som de danske frimærke havde 125 års jubilæum.

De første møder blev holdt DUI’s lokaler, men pladsen blev meget hurtigt for trang, idet at medlemsantallet steg ret hurtigt, klubben derfor flyttede via Hedehusene Skole og Pensionisternes Hus til ”Hedehuset” Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene hvor vi stadig holder til.

FHF har gennem tiderne gjort sig bemærket indenfor frimærkesamlernes rækker, ikke mindst havde klubben en stor og meget aktiv juniorafdeling, der udmærkede sig ved at deltage i flere Landsjuniortræf med meget høje placeringer i konkurrencen om den mest vidende juniorafdeling. Den første vinder af ”Post Danmark Cup” var et juniormedlem fra FHF.

Klubben har flere gange arrangeret udstillinger, sidste gang var ved 25 års jubilæet i 2001, hvor mange af klubbens medlemmer udstillede deres samlinger. Mange af medlemmer har også deltaget i indenlandske og udenlandske udstillinger med flotte præmieringer.

FHF har udgivet to publikationer. Den ene handler om Grænseforsendelser mellem Danmark og Tyskland, bogen er meget værdsat at samlere af denne lille niche indenfor filatelien. Den anden er en bog om tyske portotakster, som er meget benyttet af samlere af Tysklands frimærke og breve.

Vi holder møde hver anden tirsdag fra september til april med bytteaftener og foredrag om diverse samleområder, lige fra almindelige samlere til de mere avancerede.

Samleområderne i klubben er meget alsidig, men Danmark er det mest samlede område, men mange interesseret sig også for andre lande i Europa og resten af verden.

Samler du på frimærker og forsendelser, enten som ganske almindelig samler eller måske gør du noget mere ud af samleriet, så er FHF måske noget for dig. Vi er en meget aktiv klub med hyggelige møder.

Skulle du være interesseret i at få mere om FHF er du velkommen til at komme helt uforpligtende til nogle møder, du kan se dato og arrangement andet sted på hjemmesiden.

Vi håber at se dig til et af vores hyggelige møder.

Med venlig hilsen
Fløng Hedehusene Frimærkeklub

 

Vedtægter

Bestyrelsen